Svineprisen hænger: Uroligt marked

EU-ordningen med tilskud til privat oplagring er ophørt - og det får industrien til at "shoppe rundt", melder Danish Crown.

Det europæiske marked for fersk svinekød er meget uroligt lige nu. Det melder Danish Crown, efter deres svinenotering fortsat er uændret for både slagtesvin (8,70 kr. pr. kg) og søer.

I forlængelse af EU-ordningen med tilskud til privat oplagring er markederne endnu ikke faldet til ro.

"Vi mærker meget tydeligt, at industrien i øjeblikket ”shopper rundt” blandt leverandørerne. Vi får en del henvendelser fra kunder, som vi kun sjældent eller aldrig før har handlet med. Som vi ser det, så ringer de rundt i et forsøg på at få danne sig et overblik over markedet med det klare formål at presse priserne mest muligt," siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.  

Dyrskue ramt af sygdomKvæg 27. maj · 11:27

Specielt spotpriserne på kamme og backs bliver testet. Priserne på forender og bove siver, men til gengæld er der en fin afsætning af nakker og brystflæsk samt en pæn efterspørgsel efter skinker.

"Der bliver i den grad lagt arm mellem købere og sælgere i øjeblikket. Det virker fortsat, som om udbuddet af svinekød i Europa er i overkanten. De seneste tal har indikeret, at produktionen er på vej ned i Nordeuropa, men det store spørgsmål er, hvordan produktionen udvikler sig i Spanien, hvor der har været en stor vækst i produktionen de seneste år," siger Søren Tinggaard.

 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu