Svineprisen i stilstand

Uændret svinenotering fra Danish Crown.

Prisen for slagtesvin (8,70 kr. pr kg) og søer er - igen, igen - uændret denne uge.

"Markedet har været stabilt, men alligevel ret nervøst i de to uger, hvor der kunne søges kontrakter. Derfor er det heller ikke overraskende, at kunderne nu ved ordningens ophør reagerer ved at teste markedet. Der bydes generelt lavt i spotmarkedet, så derfor er det meget usikkert, hvordan prisudviklingen bliver i den kommende uger," siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

EU-ordningen privat oplagring (PO) er ophørt og blev lukket med tilbagevirkende kraft til 21. februar efter at have kørt i bare to uger. Årsagen til den korte periode skal findes i den massive interesse for oplagringskontrakter, som på rekordtid har sendt 90.000 tons svinekød under tag i de europæiske frysehuse.

På skinker, forender og bove siver priserne i øjeblikket en smule. Markedet for kamme er ligeledes usikkert.

"På den positive side ser vi et godt salg af brystflæsk i øjeblikket. Højst usædvanligt gør det samme sig gældende for nakker, der ellers plejer at være under pres hen over vinteren, så alt er ikke gråt i gråt, men vi har omvendt heller ikke en klar indikation af hvor markedet skal hen," siger Søren Tinggaard.

Til landene udenfor Europa er der uforandret et godt salg til Japan, mens Kina er på vej på ferie grundet fejringen af det kinesisk nytår med lav aktivitet til følge.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle