Svineprisen for søer i stigning

Slagtenoteringen er uændret. For søer stigning på 20 øre.

Det blev ikke denne uge, at Danish Crowns svinenotering nåede op på de magiske 11 kroner.

Svinenoteringen er uændret på 10,80 kr. pr. kg for slagtesvin, beretter Danish Crown.

For søer er der dog en lille ændring: Et plus på 20 øre til 7,70 kr. pr. kg for søer.

Meldingen fra Danish Crown er, at der fortsat er en fin balance i det europæiske marked for fersksvinekød.
 
"Den varme sensommer har været med til at øge forbruget af svinekød i Europa. Nu er det så småt ved at blive efterår. Det betyder, at vi ser nogle helt naturlige ændringer i efterspørgslen," fortæller Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.
 
Der er fortsat en rigtig god efterspørgsel efter både skinker, kamme og bryst, mens der anes et begyndende pres på forender og bove.
 
"Specielt priserne for nakker, der har holdt sig på et relativt højt niveau længe på grund af den lange grillsæson. Her i september er de nu endegyldigt på vej ud af sæson . Priserne begynder at sive en smule," siger Søren Tinggaard.
 
Til landene uden for Europa er der er en stabil afsætning til både Kina og Japan

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle