Svineprisen står i et vadested

Danish Crowns svinenotering er fortsat uændret.

Denne uge er svinenoteringen fra Danish Crown atter uændret på 9,60 kr. pr. kg. slagtesvin og 5,20 pr. kg. for søer.

"Det europæiske ferskkødsmarkeder står fortsat i et vadested. Kalenderen nærmer sig sommer, men vejret er fortsat ikke rigtigt til grill. Vi har en vanskelig afsætningssituation for bove, forender og skinker, hvor der sælges begrænsede mængder med pres på priserne til følge," siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.
 
Kødmarkedet præges af en lille efterspørgsel, som sætter afsætningen en smule under pres. Visse delstykker finder fornuftigt salg på trods af det manglende grillvejr.
 
"Markedet for nakker er mere stabilt, men heller ikke med stærk efterspørgsel. Vi har en god afsætning af kamme og bryst, hvor der er god efterspørgsel, mens salget af backs til det engelske marked forløber stabilt," siger Søren Tinggaard.
 
Til landene udenfor Europa meldes der om stabil afsætning til både Japan og Kina. Det kinesiske marked fortsætter med en fornuftig efterspørgsel, modsat er Hongkong vanskeligt med meget lidt efterspørgsel.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle