Svineprisen uændret – anspændt stemning
Danish Crowns svinepris ligger stabilt på 10 kr. ligesom de to foregående uger. Soprisen er steget med 30 øre.

Svineprisen ligger fortsat uændret og er på 10 kr. Soprisen er steget med 30 øre fra sidste uge.

Nyt hug til svineprisenSvin Torsdag 22. december 2016 · 13:25


Det nye år er skudt i gang med en noget anspændt stemning på det europæiske marked for ferskt svinekød.  De få helligdage mellem jul og nytår gør, at slagterierne over hele Europa ikke i samme grad er bagud med slagtningerne, som de typisk er på denne årstid. Omvendt betyder det dog også, at udbuddet af levende dyr i specielt Tyskland er forholdsvis lavt.
 
"I den sydlige del af Europa holder mange ferie til efter Helligtrekonger, så derfor kommer der først for alvor gang i forædlingsindustrien i næste uge. Derfor får vi først svaret på, hvordan forholdet mellem udbud og efterspørgsel reelt ser ud lige nu, når alle indkøberne er tilbage på kontoret," siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.
 
Der er en fin efterspørgsel efter bove og rygflæsk, men derudover er markedet præget af en forholdsvis svag aktivitet i øjeblikket.
 
Til landene udenfor Europa er der en jævn afsætning til både Japan og Kina.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle