Svineproducenter må muligvis trække lod om dyrevelfærdstilskud

Nyt tysk koncept, Tierwohl, er populært blandt producenterne.

Det tyske landbrugsmedie TopAgrar rapporterer, at de tyske svineproducenter viser stor interesse for at deltage i ”Initiativ Tierwohl”.

Det er et koncept, hvor tyske svineproducenter får støtte til dyrevelfærd via en merpris på kødet i køledisken.

Uden at nævne tal oplyser det tyske medie - ifølge Markedsnyt for Svinekød - at interessen er så stor, at der muligvis skal trækkes lod om, hvem der kan få lov til at deltage i projektet.

Ifølge Tierwohls forretningschef, Alexander Hinrichs, forsøger organisationen at øge antallet af supermarkeder, der bidrager til fonden med 0,04 euro pr. kg kød solgt.

Tierwohl er opdelt i blokke.

Blok A er en basisblok, der bl.a. omfatter kontroller, medicinregnskab og 1,5 pct. vinduesareal. Opfyldes kravene her, modtages en fast basisbonus på 500 euro pr. bedrift.

Blok B lister en række tiltag, som den enkelte producent får honorering for. F.eks. giver grovfoder 0,9 euro, mere plads mellem 1,4 og 2,4 euro, UK-løbeafdeling 1,4 euro, fire ugers fravænning en euro, organisk beskæftigelsesmateriale 1,15 euro og løsgående søer i farestier to euro. I blok to får en smågriseproducent mindst to euro pr. leveret gris.

Blok C omfatter lange haler. Her er hele seks euro at opnå, hvis der ikke foretages halekupering. Beløbet deles dog med slagtesvineproducenten.

Emneord dyrevelfærd

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle