Svinerådgiver: Sjusk med svinetransporter og karantæne truer os alle

LMO's svinerådgivere revser: Der sker for ofte sjusk med både svinetransporter og karantæneregler.

Der har ikke været konstateret klassisk svinepest i Danmark siden 1933.

Nu er truslen fra afrikansk svinepest rykket nærmere, efter den sorte zone i Polen er blevet rykket 140 km nærmere Danmark.

LMOs svinerådgivere opfordrer i en pressemeddelelse på det kraftigste til, at alle svinetransporter til og fra Danmark, gør alt hvad de kan, for at forbygge en eventuel smitterisiko.

”Svinepest i Danmark vil være en katastrofe. Eksport af smågrise vil stoppe fra dag til dag (pt 1,2 mio stk/mdr) og eksport af svinekød vil kortvarigt stoppe helt og først komme i gang på et markant lavere niveau. Ingen i Danmark – hverken i svineproduktionen eller i følgeindustrien tør tænke tanken”, udtaler svinekonsulent Bjarke Lassesen.

”Reglerne ved transport og karantænetider er kendte. Det hedder fortsat 48 timer fra rød zone og 7 døgn fra sort zone. Personkarantænetid er 48 timer fra en person krydser den danske grænse. Desværre hører vi her i LMO og hos diverse dyrlægepraksis aktuelt om brud på både person og transport- karantænetiderne. Og det må ikke ske”, understreger Bjarke Lassesen.

Ifølge LMOs svinerådgivere er der desværre for mange eksempler på sjusk med reglerne. Bjarke Lassesen, LMO, fremhæver et eksempel med en lastbil, der holder ved gården, dyrlægen der skal syne grisene til eksport er mødt og smågrisene er i udleveringsområdet:

”Desværre mangler de relevante papirer i lastbilen. Ejeren er ikke på gården, og medarbejderne begynder alligevel udlæsning til bilen. Da der mangler cirka 100 smågrise - som er i udleveringsområdet - konstaterer kontroldyrlægen, at der er for mange grise på bilen og beordrer 70 smågrise tilbage i besætningen. Det ender med at bilen ikke må køre fra ejendommen, og resultatet er, at de 70 grise tages fra bilen og retur i besætningsområdet”, fortæller Bjarke Lassesen.

Både klassisk og afrikansk svinepest er begge smitsomme virussygdomme, der angriber tamsvin og vildsvin i alle aldre. Begge sygdomme er udbredt i Østeuropa og en effektiv ekstern smittebeskyttelse - normal et 2 meter højt omfangshegn - er af stor betydning som forebyggelse:

”At smitterisikoen tages meget alvorlig, opleves ved at myndighederne 10 til 20 gange årligt reagerer med fuld alarm på mistanke om svinepest i Danmark. Mistanken opstår typisk på slagteriet hvor et slagtesvin ser ”mistænkeligt” ud. Hver gang myndighederne reagerer med fuld alarm, betyder det at både afsenderbesætning og andre kontaktbesætninger afspærres og sættes i karantæne indtil mistanken afblæses. Det er på godt jysk ”træls” , men svineproducenterne forstår godt alvoren og deltager aktivt”, siger Bjarke Lassesen.

Sygdomstegn

Fra grisene smittes, til de viser symptomer, går der oftest 3-6 dage, men det kan variere fra 2-12 dage. Bjarke Lassesen opfordrer derfor til, at man tager alle sygdomstegn alvorlige:

”Sygdomstegnene på klassisk og afrikansk svinepest ligner hinanden og kan variere fra tydelige til vage og ukarakteristiske tegn, så sygdommen overses eller forveksles med andre sygdomme. Høj feber og røde eller blåviolette misfarvninger i huden - fortrinsvis på ben, bug og ører - er det mest karakteristiske ved sygdommen”, fortæller svinekonsulenten.

I modsætning til klassisk svinepest spredes afrikansk svinepest også af mus, rotter, fluer mv. Det vil sige, at er de rette betingelser til stede, kan smitten sprede sig, uden at der er grise i nærheden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle