Svineslagtninger stiger for anden måned i træk
De danske slagterimedarbejdere har de seneste par måneder haft mere at lave som følge af flere svin på slagtekæderne.

For anden måned i træk er der registreret flere slagtninger på de danske slagterier.

Det viser tal for Danske Svineproducenter, der hver måned opgør antallet af slagtninger fordelt på alle slagterier.

Mens juli måned bød på det foreløbige lavpunkt med 64.977 slagtninger pr. arbejdsdag, så er det gået frem siden.

I august blev der på månedens 23 arbejdsdage slagtet 1.502.619 svin svarende til 65.331 svin pr. dag. En fremgang på 354 svin i forhold til juli.

I september fortsatte trenden med flere slagtede svin pr. arbejdsdag, idet 1.399.328 svin blev slagtet i løbet af 21 arbejdsdage svarende til 66.635 svin pr. dag.

Det er en yderligere fremgang på 1.304 slagtesvin fra måneden før.

Der er dog langt op til juni måneds slagtninger, hvor der dagligt blev slagtet 72.034 svin.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle