Topresultater i svinestalden udløser hæder

37,0 grise pr. årsso og 1.080 gram tilvækst gav hæder og diplom, da Midtjysk Svinerådgivning udpegede den bedste soholder og slagtesvineproducent.

Vanen tro uddelte Midtjysk Svinerådgivning hæder og diplom til den bedste soholder og slagtesvineproducent, da foreningen holdt årsmøde tirsdag aften.

Årets soholder blev Anders Nykjær fra I/S Engholm, der modtog tilsvarende hæder for to år siden.

På ejendommen med 600 søer præsteres 37,0 grise pr. årsso, 17,9 levendefødte pr. kuld og 16,0 fravænnede pr. kuld, otte spildfoderdage pr. kuld og en faringsprocent på 94.

Vand, foder og pleje - her slækkes kravene i kvæglovKvæg 30. august · 10:32

Dødeligheden er opgjort til 11,0 procent indtil fravænning. Efter fravænning er dødeligheden opgjort til 1,7 procent. Den daglige tilvækst i klimastalden er på 525 gram.

Blandt slagtesvineproducenterne modtog Poul Blåbjerg diplom som den dygtigste.

Han vandt på baggrund af resultater med 1.080 gram tilvækst, indsættelsesvægt på 35,7 kg, slagtevægt på 82,0 kg, mens foderforbruget er 2,52 FE/kg. Kødprocenten er opgjort til 60,8, mens 1,7 procent er døde eller kasseret.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu