Tre producenter under Tican omlægger til økologi

Tican lancerer økologisk svinekød som en del af deres sortiment. Tre producenter har allerede tegnet kontrakt.

Tican øger produktionen af specialprodukter, herunder lanceringen af økologisk svinekød. 

Tre producenter af økologiske slagtesvin har tegnet kontrakt med slagteriet. Producenterne leverede i forvejen til Tican og tog kontakt, da de var i gang med at planlægge omlægning.

”Da vi blev medlem af Tönnies koncernen fik vi helt nye muligheder for at afsætte økologisk svinekød, så det gik fint i spænd, da de spurgte, om vi var interesserede,” siger Ove Thejls, adm. direktør for Tican, til Landbrugsavisen.dk.

De tre leverandører har i øjeblikket til sammen tegnet kontrakt på at levere 200 slagtesvin om ugen til slagteriet. De får smågrise leveret af samme, økologiske smågriseproducent.

Den administrerende direktør vil se markedet an, før han kan sige, om slagteriet får brug for flere leverandører, men har modtaget enkelte forespørgsler fra andre leverandører til specialproduktion som antibiotikafri, friland og økologisk. 

Ove Thejls forventer, at hjemmemarkedet vil vokse i en stabil vækst over tre til fem år. Han siger, at Tican om tre til seks måneder har en fornemmelse af markedet og er i stand til at vurdere, om de yderligere skal udvide produktionen af økologisk svinekød.

Moderselskabet Tönnies har meldt at de er i stand til at aftage økologis svinekød.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle