Tysk slagtesvinepris på stabil kurs med bump

For anden uge i træk er den tyske notering for slagtesvin uændret.

Den tyske notering for slagtesvin er i denne uge uændret 1,70 euro pr. kg, svarende til 12,67 danske kroner.

De nu to prisstabile uger i træk, uge 28 og 29,  med uændret notering følger efter et fald i de to forudgående uger, uge 26 og 27, hvor noteringen fald med tilsammen 11 eurocent pr. kg.

Danske Svineproducenter forklarer i en kommentar, at det tyske slagtesvinemarked ikke er ensartet for tiden:

"I begyndelsen af ugen var der stadigvæk nogle slagterier, som udbetalte huspriser på 1,67 euro pr. kg. Andre slagterier udbetalte senere den officielle notering, mens andre igen udbetalte noteringen på 1,70 euro pr. kg fra starten. Prisforventningerne til den nye slagteuge er tilsvarende uensartede .

Udbuddet af slagteklare grise er stadig lavt og godt efterspurgt. Men slagterierne kæmper åbenbart stadigvæk med lave avancer på kødmarkederne og med afsætningsproblemer.

Magtkampen mellem den tyske omsætterorganisation VEZG og slagterierne fortsætter åbenbart. Det tyske VEZG sænker i hvert fald ikke den officielle tyske notering denne uge. Det er spændende, om Tönnies og de andre tyske slagterier vil give efter denne gang," lyder det fra Danske Svineproducenter.

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle