Tysk smågrisenotering når magisk niveau

Nord-West-noteringen stiger igen og rammer 60 euro for en 25 kgs-gris.

Priseuforien fortsætter på smågrisemarkedet.

Mens prisstigningerne ser ud til foreløbig at være stagnerende for de danske noteringer for puljegrise, så fortsætter den tyske Nord-West-notering opturen.

60 euro er prissedlen for en 25 kgs-gris nu, hvis den afregnes efter Nord-West-noteringen.

Ifølge Danske Svineproducenter, der følger det tyske smågrisemarked tæt, er det stigende slagtesvinenoteringer, der får Nord-West-noteringen til at stige.

»Nu er impulsen fra slagtesvinemarkedet kommet. Tyske slagterier leder næsten desperat efter slagteklare grise, selvom udbuddet ikke er særlig lavt. Åbenbart er kølehusene ikke endnu fyldt med varer for den kommende grillsæson.

På kødmarkederne stiger priserne for grillprodukter markant. Som følge deraf snakker slagterierne ikke længere om huspriser, og de accepterer endog den stigende officielle tyske slagtesvinenotering. For smågrisemarkedet betyder det, at der igen er potentiale til prisstigninger.

Udbuddet af smågrise er dog ikke umiddelbart tilstrækkeligt til at kunne dække efterspørgslen fra slagtesvineproducenterne. Således er nogle slagtesvineproducenter tvunget at acceptere ventetid, og mange europæiske smågrisenoteringer fortsætter med at stige,« skriver Danske Svineproducenter i en markedskommentar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle