Tyske slagtesvin i stort prisfald

De tyske slagterier har sat noteringen ned med hele seks eurocent.

Så gik den ikke længere. Prisen for slagtesvin på det tyske marked har fået et ordentligt hug ned til 1,66 euro pr. kg.

Noteringen på 1,72 euro pr. kg holdt i to uger, og nu er noteringen tilbage til niveauet før en kraftig stigning på fem eurocent for et par uger siden.

Ifølge Danske Svineproducenter skal prisfaldet ses på baggrund af et stigende udbud af slagtesvin.

»Euforien på det tyske slagtesvinemarked svigter. Udbuddet af slagteklaregrise stiger lidt, og slagterierne klager over priserne på kødmarkederne. Åbenbart er det nu ikke bare prisniveauet på hjemmemarkedet, som ikke er tilfredsstillende, men også priserne på eksportmarkederne. Derfor kræver nogle slagterier, at noteringen sænkes med 10 cent. På grund af en national mærkedag i Tyskland på mandag i næste uge, hvor slagteaktiviteterne er reduceret, har de tyske slagterier fat i den lange ende. For at undgå huspriser sænkes den officielle tyske notering markant med 6 cent,« skriver Danske Svineproducenter i en kommentar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle