61 euro lyder den nye notering for en 25 kgs-grise afregnet efter Nord-West-noteringen.
Det er igen rekordniveauer, som smågrise afregnes efter på det tyske marked.
Stigningen i noteringen i Tyskland følger efter de danske noteringer, som gik frem i sidste uge.
SPF-PRRS negativ-grise steg yderligere 15 kr. til 515 kr., mens Porc-Ex’s ekportpris var uforandret 535 kr.
Om udviklingen i Tyskland skriver Danske Svineproducenter i en markedskommentar:
»På grund af de stigende slagtesvinenoteringer er der også potentiale til prisstigninger for smågrisenoteringerne igen. Smågrise er stærkt efterspurgte, og tyske slagtesvineproducenter skal nogle gange vente på nye smågrise i flere uger. For tiden tyder intet på, at situationen snart ændrer sig.«
Kommentarer