Tyske smågrisepriser buldrer videre mod toppen

Nord-West-noteringen fortsætter med at stige - yderligere en euro lagt på noteringen.

Med yderligere en euro i fremgang til 59 euro for Nord-West-noteringen nærmer den vigtige tyske notering for 25 kgs-grise sig med hastige skridt 60 euro, som er et historisk højt niveau.

»Situationen på smågrisemarkedet er fortsat uændret. Udbuddet er forholdsvist lavt, og slagtesvineproducenternes efterspørgsel stor. De udbudte partier kan oftest sælges uden problemer, og noteringerne fortsætter således delvist med at stige.

Nu er udviklingen på slagtesvinemarkedet imidlertid først og fremmest afgørende for den videre udvikling på smågrisemarkedet. Her er udbuddet af slagteklare grise også lavt, men nogle af de største tyske slagterier er ikke villige at betale den officielle tyske notering, fordi de ikke er tilfredse med prisniveauet på kødmarkederne,« lyder det fra Danske Svineproducenter i en skriftlig markedskommentar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle