Udsigt til stort prisdyk på soja

Verdensmarkedsprisen på sojabønner ventes at falde med 16 procent.

Der er udsigt til store prisfald på soja. Ifølge en prisprognose fra tyske Oil World, skulle den årlige gennemsnitspris på sojabønner falde med 16 procent, skriver nyhedsbrevet Markedsblik fra Landbrug & Fødevarer.

I høståret 2014/15 var gennemsnitsprisen 451 dollars pr. ton og i 2015/16 forventes den at lande på 377 dollars pr. ton.

Prisfaldet skyldes, at der på trods af alt for vådt vejr i Brasilien og alt for tørt vejr i Argentina, ventes et rigeligt udbud af sojabønner, som vil kunne imødekomme efterspørgslen. Desuden vil lagerbeholdningerne kunne holde et rekordhøjt niveau. For høståret 2016/17 forudsiger prognosen, at der for første gang i fem år kan ske et fald i lagrene af sojabønner, skriver Markedsblik.

Selv om der generelt ser ud til prisfald, siger prognosen dog også, at der vil kommen en lille prisstigning på kort sigt. Nemlig fra 372 dollars pr. ton i 4. kvartal 2015 til 375 dollars pr. ton i de første kvartaler i år.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle