USA-svinefarmere oven på igen efter prisdyk til 5-6 kr. pr. kg

Efter et prisdyk til 5-6 kr. pr. kg i august er afregningen for grisekød igen kommet et stykke i vejret i USA.

En stærkt stigende svinepris i løbet af september måned betyder, at amerikanske svineproducenter igen tjener penge på deres grise. Det skriver Markedsnyt for grisekød, udgivet af L&F.

Mens der sidst i august blev rapporteret om underskud i omegnen af 40 dollars pr. svin (ca. 258 danske kr.) , er der nu et overskud i størrelsesorden af 10 dollars pr. svin (ca. 64 danske kr.).

De amerikanske svinepriser har ellers været på noget af en rutchebanetur op og ned her i 2018. Efter solide stigninger i foråret toppede prisen til amerikanske svineproducenter i juni måned med omregnet til danske kroner 10-11 kr. pr. kg.

I løbet af juli og august måned blev prisen næsten halveret til et lavpunkt sidst i august måned på 5-6 kr. pr. kg. I løbet af september måned er prisen så igen steget, således at producenterne i sidste uge blev afregnet med ca. 9 kr. pr. kg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle