Vil undgå milliardtab i landbruget: Styrelse lancerer guide til kælegrisen

Det bliver stadig mere populært at anskaffe sig en kælegris. Men en gris er primært et produktionsdyr i modsætning til en hund eller en kat. Derfor skal man sætte sig ind i et helt andet sæt regler, inden man beslutter sig for at blive griseejer, fastslår Fødevarestyrelsen.

Det er blevet populært at anskaffe sig en kælegris. Mange falder for de daskende ører, bløde tryner og krølle på halen.

Men grisen kan have sygdomme, der vil betyde øjeblikkelig lukning af den samlede danske svineeksport med et milliardtab til følge i tilfælde af blot én enkelt syg gris.

Derfor er der en lang række regler, man skal tage med ind i overvejelserne, inden man anskaffer sig et gryntende medlem af familien. Regler, som Fødevarestyrelsen netop har udgivet en guide​ til.

For eksempel skal man søge dispensation fra kommunen for overhovedet at få lov til at holde sin gris i bymæssig bebyggelse. Det var disse regler, som DR overtrådte, da de lavede et tv-program i december, hvor journalisten Thomas Skov havde en gris i en lejlighed på Frederiksberg.

Derudover skal man registrere sin gris i CHR-registret, og grisen skal være ID-mærket. Udover dette er der nogle helt faste regler for, hvad man må give grisen at spise.

Det er således strengt forbudt at fodre grisen med køkkenaffald, da det medfører en stor risiko for at sprede smitte med alvorlige husdyrsygdomme som mund- og klovesyge eller svinepest.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle