Zink kan reduceres til slagtesvin uden reduceret produktivitet

Seges har påvist, at et zinkindhold på cirka 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin ikke medfører reduceret produktivitet.

Det er tilladt at have 150 mg total-zink/kg foder til slagtesvin. Men Seges har nu påvist, at der ikke sker ændringer i produktiviteten, hvis zinkindholdet bliver reduceret til 70 mg total-zink/kg foder. 

"Der var ikke forskel i produktionsværdi, daglig tilvækst, foderudnyttelse, forekomst af diarré eller procent døde og udsatte grise," skriver Seges.

De skriver dog, at der kan forekomme nogen variation i grundfoderets zinkindhold, og både zink og fytase kan variere en del i forhold til det forventede.

Normen for zinkindholdet til danske slagtesvin ligger lige nu på omkring 105 mg total-zink/kg. 

EU fastlagde i juli i år et maksimalt indhold af zink i slagtesvinefoder på 120 mg zink/kg, som skal være fuldt implementeret juli 2017. 

Forsøget blev lavet på baggrund af en rapport fra den europæiske fødevareautoritet EFSA, der udsendte en rapport i 2014 med forslag til reduktion af zink i alt foder til svin. Rapporten byggede dog kun på indsamlede anbefalinger og en rapport fra Holland med forsøg på smågrise. 

Seges har derfor nu udsendt en rapport med forsøg på slagtesvin under danske forhold med zinkoxid som zinkkilde. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle