21. oktober 2016 var prisen på svine-futures (for kødtypen lean hog) for april-termin 0,56 dollars pr. pund, svarende til 8,7 danske kroner pr. kg . Fredag 17. februar 2017 havde prisen fået et gevaldigt løft til 0,7075 dollars pr. pund, svarende til 11,00 kr. pr. kg.
Altså en stigning på 25 procent på kun fire måneder.
Målt pr. svin svarer stigningen til ekstra ca. 30 dollars (212 danske kroner), og det kan være forskellen på om farmeren tjener eller taber 15 dollar (106 danske kroner) pr. svin, vurderer Jim Long, adm. direktør for svineavlervirksomheden Genesus, på den amerikanske svineside pigsite.com
Årsagen til USA-svineprisens himmelflugt er en meget stærk efterspørgsel på især bacon. Svineprisen ventes at stige yderligere på grund af øget slagtekapacitet, som igen vil øge efterspørgslen på slagtesvin.
Relaterede artikler
Kommentarer