Svineprisen sender økonomien i top

Udsigt til høj svinepris og mælkepris skaber optimisme.

Gik det godt for alle danske landbrug i udlandet i 2016?

Nej. Det kan man ikke konkludere.

I opgørelsen er der fokuseret på de ti største danske selskaber, der driver landbrug i udlandet og aflægger regnskab i Danmark.

De danske landbrug i udlandet er meget forskellige. Både i størrelse og produktion.

Nogle producerer primært svin og foder til eget brug. Andre driver udelukkende planteavl og sælger afgrøderne. Nogle er mælkeproducenter, og nogle få har både plante-, svine- og mælkeproduktion.

Det karakteristiske for de fleste af de ti største landbrug er, at de har en stor svineproduktion.

Er der en tendens?

Det er tydeligt, at det er landbrugene med en stor svineproduktion, der landede de største omsætninger og overskud og havde den største fremgang i indtjeningen fra 2015 til 2016. Det skyldes primært, at svineprisen efter 1. kvartal 2016 tog sig en gevaldig optur og steg resten af året.

Der er kun ét decideret planteavlsbrug mellem de ti største, Agri Invest, men selskabet er ikke repræsentativt for danske planteavlere i udlandet.

Som det eneste af de ti selskaber havde selskabet et markant dårligere resultat i 2016 end i 2015. Forklaringen er primært, at selskabet i 2016-regnskabet foretog nogle korrektioner af tidligere års skøn, som påvirker årets resultat negativt med et to-cifret millionbeløb.

Får alle danske landbrug i udlandet et lige så godt 2017 som 2016?

Mange af landbrugene på listen forudser, at resultatet bliver lige så godt eller måske endda bedre i år end sidste år. Det er landbrug med stor animalsk produktion, der ser positivt på resultatet som følge af gode svine- og mælkepriser.

Når det gælder landbrug med en stor andel af planteavl, er der som følge af usikre høstbetingelser en større usikkerhed og derfor også tilbageholdenhed, når det gælder om at spå om fremtiden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle