Svineproducent misser borgmesterpost på Fyn efter vælgerlussing

Svineproducent Søren Kristensen (V), Vantinge, bliver ikke borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Venstre mister kæderne - ny borgmester er Hans Stavnsager fra Socialdemokratiet.

Venstre går 10,6 procentpoint tilbage til 23,7 procent. Største parti er Socialdemokratiet, der går fire procentpoint frem til 31,1 procent.

Selvom der var et snævert rødt flertal i kommunen, har samtlige 25 medlemmer af kommunalbestyrelsen valgt at træde ind i en konstitueringsaftale. Det giver to udvalgsformandsposter til Venstre, skriver TV2 Fyn.

Samtidig har Søren Kristensen sikret sig posten som viceborgmester.

Søren Kristensen blev borgmesterkandidat sidste år, da den siddende borgmester, erhvervsmanden Christian Thygesen (V), meldte, at han forlader politik.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle