Sygdom i besætningen giver sygdom i organisationen

For de store grovvareselskab-er er vitaminer og mineraler fortsat en god forretning. Danish Agro-ejede Vilomix kom ud af 2016 med et rekordresultat på 197 mio. kr. før skat, mens DLGs Vilofoss fik et driftsresultat på 158 mio. kr. Begge koncerner har derudover fået fuld fart på mineralaktiveteterne i Asien.

 

De er dog ikke ene om at sætte gang i asiatiske forretningseventyr, for også danske BioMar, der er en af verdens største producenter af fiskefoder, har i et joint venture med en kinesisk partner købt en anden fiskefoderproducent i Kina. BioMar er allerede ved at lægge sidste hånd på en stor fabrik nær Shanghai i Kina, der, med et årligt opdræt på knap 30 mio. ton fisk og skaldyr, er verdens største marked for fiskeopdræt. BioMar-koncernen har også haft gang i et eksplosivt vækstridt med knap en firedobling af både top- og bundlinje, siden den blev overtaget af Schouw & Co. A/S i 2005 i forbindelse med opløsningen af KFK. Alene sidste år blev resultatet på 581 mio. kr.

Gårdejer har længe haft gård til salg - nu lejer han ud til kommende køber 18. oktober · 12:01

For Fodercentralen for Holstebro og Omegn, der leverer foder til minkavlere i Midt- og Vestjylland, var 2016 et særdeles turbulent år. Foder fra Holstebro smittede i efteråret 2015 omkring 170 af fodercentralens dengang 245 minkfarme med den berygtede sygdom plasmacytose, og derudover fik mange af avlerne problemer med såkaldte ‘nyremink’. Det resulterede i, at den daværende direktør stoppede efter 18 år på posten, ligesom bestyrelsesformanden trak sig. Mellem 20 og 30 af fodercentralens knap 200 kunder henvendte sig efterfølgende til de nærmeste foderfabrikker for at høre, om der kunne fås leverancer derfra - i alt 11 avlere valgte at skifte fodercentral.

Mere om temaet

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu