Tænketank stiller skarpt på nye dyrevelfærdsmærker

Nye dyrevelfærdsmærker - Mere dyrevelfærd eller mere forvirring? Det spørgsmål stiller fødevare- tænketanken Frej til et møde 23. marts.

To nye dyrevelfærdsmærker, har ifølge den fødevarepolitiske tænketank Frej, ambitionen om at redde dyrevelfærden for Danmarks 30 millioner grise.

Tænketanken Frej stiller som de første skarpt på de to nye dyrevelfærdsmærker og har samlet kamphanerne COOP og Dansk supermarked under samme tag. Det skriver tænketanken i en presse-meddelelse.
Under overskriften:

"Nye dyrevelfærdsmærker: Mere dyrevelfærd eller mere forvirring?"  afholder de møde 23. marts

Baggrunden er den forvirring to nye dyrevelfærdsmærker har skabt for forbrugerne.

"Ø. Fairtrade. Svane. Nøglehul. Fuldkorn. Forbrugerne bliver i forvejen bombarderet med mærker, når de  er ude at handle. Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen satte alligevel gang i processen om endnu et mærke: Et dyrevelfærdsmærke," skriver de i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Målet var at skabe bedre dyrevelfærds for Danmarks grise gennem forbrugernes indkøb. I starten pakkede alle aktører op om det nye statslige dyrevelfærdsmærke. Men som forhandlingerne skred frem, stod det klart, at der var voldsom uenighed om, hvad god dyrevelfærd er. COOP og Dyrenes Beskyttelse trak sig i forrået 2016 fra forhandlingerne, og skabte deres eget dyrevelfærdsmærke.  Derfor skal forbrugerne nu forholde sig til ét dyrevelfærdsmærke, når de handler i SuperBrugsen og ét andet, når de handler i Føtex."

Ud over talere fra Coop og Dansk Supermarked indeholder programmet også talere som professor og sektorchef i VSP, Christian Fink Hansen, samt professor i forbrugeradfærd Klaus G. Gruners.

Alle er velkomne. Mødet afholdes hos Center for Sundhed og Samfund kl. 17-19.25 på adressen Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Bygning 35, Lokale 35.01.44

Hele programmet kan ses her

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle