Tag godt imod oplandskonsulenterne

Frivillige, kollektive indsatser som eksempelvis vådområder og ny skov er blandt de forsætninger, der ligger til grund for Fødevare- og landbrugspakken, og i denne uge har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen præsenteret en ny konsulentordning, der skal understøtte landmændenes miljøindsats. Ordningen skal sikre, at kvælstofreduktionen nås gennem en lokalforankret dialog mellem landmænd, landboforeninger, kommuner og andre interessenter.

»Det er nu, landmændene skal vise, at de kan løfte mijøopgaven af egen drift, men vi vil gerne være med til at hjælpe dem i det arbejde. Konsulenteren kommer til at hjælpe landmændene med at etablere kollektive miljøtiltag, eksempelvis minivådområder, på deres bedrifter,« lyder det fra mijø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

L&F’s viceformand Lars Hvidtfeldt opfordrer sine landmandskolleger til at være med til at skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser for de nye konsulenter.

»Tag nu godt imod oplandskonsulenterne, når de kommer ud. Det her initiativ er en kæmpe hjælp til landbruget, men også til kommunerne og samfundet generelt i bestræbelserne på at gøre de nye virkemidler til virkelighed,« siger Lars Hvidtfeldt.

Om kort tid kan der søges tilskud til etablering af konsulentordningen. Konsulenternes opgave bliver at sikre høj effekt og større udbredelse af kollektive miljøtiltag med god omkostningseffektivitet.

»Vi er glade for, at ministeren har sat ordningen i søen. Det handler om at finde de langsigtede løsninger, så landbruget kan udvikle sig samtidig med, at vi passer på miljøet. Lige nu handler det om at få brugt de penge, der er afsat i landbrugspakken til finansiering af virkemidler, mest effektivt, således at en eventuel efterregning til målrettet regulering bliver så lille som muligt,« tilføjer han.

Faktaboks

Vandoplande

  • Danmark er inddelt i 23 vandoplande med individuelle mål for kvælstofreduktionen.
  • Lokalt forankrede konsulenter skal være med til at sikre, at målet nås i hvert vandopland.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle