55 Fendt-traktorer gennem årene til maskinstation

Gensidig tillid sælger grønne traktorer.

Med de sidst tilkomne 4 Fendt har Svendgaards Maskinstation i Sdr. Vissing ved Brædstrup nu købt 55 Fendt af Finn Dam fra TBS Maskinpower i Starup.

De første var to styk Fendt 612 med 145 hk, og de blev købt i 1989. Af de seneste fire Fendt-traktorer er den ene en Fendt 1038 med 380 hk og altså næsten tre gange større end dengang.

Efter de nye traktorer er rullet ind på gårdspladsen er der 17 Fendt klar til indsats på den aktive maskinstation.

De nye Fendt er fordelt på en af Fendts nye stortraktorer med modelbetegnelsen 1038, to Fendt 826 og en enkelt Fendt 724. De erstatter en Fendt 939, to Fendt 826’ere og en enkelt Fendt 724.

S-ordfører revsede landbrugspakken: Nye tal giver ham nyt syn på sagen 23. juni · 12:30

Jens Svendgaard har ikke en fast udskiftningsturnus for de mange traktorer, men forsøger ramme et tidspunkt, hvor traktorerne har gjort det godt, ikke kræver store reparationer og stadigvæk har en høj bytteværdi.

»Bytteværdien er en vigtig faktor i hele tiden at optimere den totale traktorøkonomi i en forretning som vores, og når vi har kørt 4 -5.000 timer med traktorerne, kan Finn sagtens sælge dem til en landmænd, der får glæde af den de næste mange år,« fortæller Jens Svendgaard i pressemeddelelsen.

Den kalkule er Finn Dam enig i, for nyere, reelle traktorer, der er serviceret efter forskrifterne, kan stadigvæk sælges. Faktisk kan en 3-4 år ”ung” maskinstationstraktor være den eneste måde, en almindelig gennemsnits-landmand med økonomisk fornuft kan få fingrene i en traktor med moderne teknologi, mener han.

Svendgaards Maskinstation blev etableret i 1963 og ejes i dag af Jens Gustav Svendgaard. De primære opgaver er gyllekørsel, kalkspredning, bjærgning af grovfoder og en del pasningsaftaler.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu