Brdr. Toft med ny forhandling af dyser

Vinklede dyser fra Lechler reducerer afdriften.

Sprøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S har i efteråret 2016 indgået en aftale med dyseproducenten Lechler Gmbh.

»Som bekendt trådte nye regler omkring afdriftsreduktion i kraft sidste sommer. På trods af, at vi i forvejen har haft et meget bredt udvalg af dyser i porteføljen, manglede vi nogle dyser, der kunne opfylde både vore egne og lovens krav,« udtaler salgs- og marketingchef Finn Søndergaard i en pressemeddelelse.

Med de nye afdriftsregler kan afstanden til vandløb reduceres fra f.eks. 20 meter angivet på dunken, til blot to meter, hvis der anvendes 90 procent afdriftsreducerende dyser.

Dyser skal passe til danske forhold

I Danmark anvendes lavere væskemængder og ikke mindst meget reducerede doseringer. »Med Lechlers dobbeltviftede kompaktinjektor-dyse IDKT opnår man et rigtig godt kompromis mellem fornuftig afsætning og god afdriftsreduktion,« beretter Finn Søndergaard i pressemeddelelsen.

I normalt arbejdsområde fra 2-4 bar giver dysen en afdriftsreduktion på op mod 75 procent og med dobbeltviften opnås en god dækning.

Ifølge pressemeddelelsen kan man med IDKT-dysen blot sænke hastigheden, når man kører ind i en beskyttelseszone. Herved falder trykket til 1,5 bar, hvorved dysen har en 90 procent afdriftsreduktion,

Forsøg har vist en mereffekt ved vinklede dyser til jordherbicider på knoldet jord, skimmelsprøjtning i kartofler og herbicidsprøjtning mod græsukrudt.

Foruden Lechler omfatter produktprogrammet engelske Billericay og Hypro, samt TeeJet, ASJ, Albuz og Agrotop.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.