Claas gik i vandet med Mitas

Monteret med store ballondæk fra Mitas blev en fire tons tung Claas Axos 320 traktor til et amfibiekøretøj.

Der var gået visse beregninger forud, men da forsøget endelig blev sat i søen forleden i Holland gik det som forventet: En fire tons tung Claas Axos 320 viste sig at kunne gå på vandet alene af den grund, at den var monteret med de største dæk fra dækproducenten Mitas. Uden de store dæk ville den have sunket til bunds som en sten.

Claas-traktoren blev, som det tyske landbrugsmedie Agrartechnik skriver, monteret bagtil med et af verdens største traktordæk, nemlig Mitas 1250/50 R32 SFT, mens den fortil blev bestykket med Mitas 750/55 R30 SFT.

Eksperimentet, der foregik i Offingavier i Holland i sidste uge, havde først og fremmest som formål på underholdende vis at slå et slag for vigtigheden af lavt dæktryk i marken. Forsøget viste, at en traktor med lavt dæktryk fint kunne holde sig flydende.

Claas-traktoren med fuld tank, frontvægt og fører vejede helt præcist 4.068 kilo.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.