Ekstra fart på traktoren, hvis den registreres som lastbil

Hvis en traktor EU-typegodkendt til en hastighed større end 40 km/h skal anvendes i Danmark, kræver det registrering som lastbil.

Hvis en traktor er EU-typegodkendt til en hastighed større end 40 km/h skal anvendes i Danmark, kræver det registrering som lastbil, eftersom køretøjet juridisk ikke betragtes som en traktor. Det medfører, at en vogn der efterspændes, skal registreres efter samme vilkår som en lastbilanhænger.

Det er noget af det, som Færdselsgruppen netop har fundet anledning til at præcisere på Landtrafik.dk, hvor det også fremhæves, at vognen skal være godkendt til den hastighed, den ønskes anvendt til. Kravene til bremser er svarende til lastbilers.

Arla hæver mælkeprisenKvæg · Økonomi 23. september · 13:02

Herunder følger de fakta, som Færdselsgruppen fremhæver:

  • Når en ny traktor er EU typegodkendt til en hastighed større end 40 km/h, er det blot at hente pladerne og registrere traktoren som lastbil. Eneste udstyr der skal monteres, er en refleksplanke som kendes fra kravene til lastbiler.
  • Der kræves stort kørekort og dertil hørende chaufføruddannelse, der skal fornys hvert femte år.
  • Der skal betales vægtafgift og vejbenyttelsesafgift, hvis traktorens tilladte totalvægt overskrider 12 tons.
  • Der må kun efterspændes én vogn efter højhastighedstraktoren.
  • En efterspændt vogn skal opfylde de samme regler som gælder lastbilanhængere. Påhængsvogne EU-typegodkendt til mere end 40 km/h kan dog altid registreres. (Bemærk at f.eks. en tysk typegodkendelse ikke kan sidestilles med en EU-typegodkendelse.)
  • Både luft- og hydrauliske bremser kan anvendes.
  • Der gælder de samme vægtregler som for lastbiler, men traktoren vil ofte have konstruktionsmæssige vægtbegrænsninger, som vil fremgå af mærkepladen.
  • Når der køres med gods (græs, majs, korn, halm mv.), gælder køre- hviletidsregler for maskinstationer, og traktoren skal være forsynet med tachometer.
  • Landbrug er undtaget køre- hviletidsreglerne ved kørsel med egne produkter op til 100 km fra virksomhedens hjemsted. Der skal ikke monteres tachometer (elektronisk fartskriver).
  • Traktoren må anvendes til kørsel med et uregistreret påhængsredskab med en hastighed på højst 30 km/h og med samme dimensioner (bredde og længde), som er gældende for almindelige traktorer og påhængsredskaber.

»Til gengæld er det ikke afklaret, hvorvidt en højhastighedstraktor må benytte afgiftsfrit brændstof til landbrugsarbejde. Ifølge reglerne om afgift er det ikke muligt for motorkøretøjer (bil, lastbil) at anvende farvet diesel,« lyder det fra Færdselsgruppen.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

I hvilken amerikansk stat har John Deere hovedkvarter?

  • Iowa

  • Indiana

  • Illinois

  • Idaho

Det var rigtigt

Det var forkert