Frygter for ærtehøsten: Tunge bæltehøstere forvist fra statens veje

Ærtehøstere må ikke køre på statens vejnet, og det kan ikke hænge økonomisk sammen at sætte dem på blokvogn, mener landbruget.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) afviser at forny dispensationsordningen for de store bæltekøretøjer. Det skyldes frygt for, at bæltekøretøjerne, der måtte veje fra 16 til 32 ton under den tidligere dispensationsordning, kan skade statens veje og broer.

Under sidste års dispensationsordning deltog kun fire bæltekøretøjer i evalueringen, hvor de blev sporet med GPS for at vurdere slid på vejene. Det var for ufuldstændigt grundlag, konkluderede Vejdirektoratet.

Ministeren kræver en treårig undersøgelse, der vil koste omtrent 12 mio. kr. at gennemføre, for at give de store bæltekøretøjer tilladelse til at køre på statens vejnet. Undersøgelsen skal branchen selv betale.

"Vejdirektoratet kan ikke umiddelbart anbefale, at der gennemføres endnu en længerevarende forsøgsordning, så længe der ikke er tilvejebragt mere viden om effekterne af kørsel med bæltekøretøjerne og det forventede kørselsomfang," begrunder ministeren.

Det fremgår af et brev, ministeren har sendt til en række af landbrugets og maskinbranchens organisationer, samlet i Færdselsgruppen.

Ardo: Trussel mod ærtehøsten

Det får nu Færdselsgruppen til at protestere og advare mod konsekvenserne for ærtehøsten, som starter om en måned.

"Tidspunktet er kritisk, da ærterne skal høstes præcist på det rette tidspunkt, for at få den optimale kvalitet. Situationen er aktuelt at 4 ærtehøstere ikke har fået meddelt en ny forsøgsperiode, og heller ikke dispensation til at køre på statsvejnettet i 2017, som vi havde håbet på. Hvis ikke situationen bliver løst, er konsekvensen at såvel konventionelle som økologiske ærter ikke bliver høstet i 2017," skriver Færdselsgruppen med henvisning til firmaets Ardos ærter.

Ifølge Færdelsgruppen er transport af ærtehøsterne på blokvogne ikke en realistisk mulighed.

"Dels kan blokvognene ikke køre helt ud på markerne, så bæltekøretøjerne skal alligevel køre kortere eller længere strækninger på vejen, dels er omkostningerne til blokvognstransport så store, at det ikke kan hænge sammen økonomisk," skriver Færdelsgruppen.

I 2010 fik de første bæltekøretøjer dispensation, der var tale om roeoptagere af fabrikatet Grimme. I 2012 blev de første ærtehøstere på bælter indkøbt, og der blev søgt dispensation i tiltro til, at dette ikke ville give problemer, da ærtehøsterne er lettere end roeoptagerne.

I 2012 stoppede Trafikstyrelsen med at behandle dispensationer med henblik på at ændre reglerne omkring kørsel med bæltekøretøjer. I 2015 besluttede den daværende trafikminister, at det igen skulle være muligt at få dispensation.

De enkelte kommuner må selv afgøre, om de vil tillade de tunge bæltekøretøjer på deres kommunalt ejede veje.

Færdselsgruppen består af Landbrug & Fødevarer, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri samt Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.