Fyld sneglevognen med både såsæd og gødning

Som noget nyt kan Hawe levere sneglevogne med opdelte rum, så vognene kan bruges til eksempelvis at fylde såsættet med korn og gødning.

Flarup Maskiner, der sælger de tyske vogne fra Hawe i Danmark, er på Borgeby Fältdagar. Her viser virksomheden blandt andet en ny sneglevogn fra Hawe, der har mulighed for at blive leveret med opdelte rum.

Sammen med en ekstra tømmesnegl, hvor kapaciteten er droslet væsentligt ned i forhold til hovedsneglen, giver det vognen flere anvendelsesmuligheder som eksempelvis levering af såsæd og gødning ud til et stort såsæt i marken.

Vognen deles op med to rum fordelt på henholdsvis en tredjedel samt to tredjedele af vognens totale rumindhold. Såsæd- og gødningssneglen kan nå op i 7,5 meter og med det store rumindhold i Hawe-vognen skulle der nok være mulighed for at føde selv det tørstigste såsæt på markedet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.