Fynsk maskinforretning købt af stor-forhandler

Semler Agro A/S køber Glamsbjerg Maskin Center A/S og er dermed fortsat opkøbsrunde.

Semler Agro A/S fortæller i en pressemeddelelse, at de har indgået aftale om overtagelse af John Deere-forhandlingen på Fyn og Langeland pr. 1. august 2016.

Det er maskinforretningen Glamsbjerg Maskin Center A/S, som Semler Agro nu har købt, efter de tidligere har købt Mejlby & Vilsgaard, Maskincenter Sjælland, Ole Mathiesen MaskinCenter A/S nord for Aarhus og Midtjysk Maskincenter A/S med afdelinger i Viborg og ved Aarhus.

»Semler Agro A/S køb af aktiver i Glamsbjerg Maskin Center A/S betyder for både nuværende og kommende John Deere kunder en fremtidssikring med en stor professionel organisation i ryggen, hvor der er specialister på alle områder og hvor især kundetilfredshed sættes i fokus,« udtaler Carsten Greiffenberg, adm. direktør i Semler Agro A/S.

»Vi har ligeledes besluttet, at vi vil drive John Deere-landbrugsforhandlingen på Fyn og Langeland fra den nuværende lokation i Odense.«

Regnskaberne viser en udbrudt række af positive tal på bundlinjen de sidste mange år, rangerende fra 7000 kr. i 2008 til knap en mio. kr. i overskud i 2013. Sidste år var overskuddet på 380.000 kr. Egenkapitalandelen er dog ret lav, på syv procent af balancen.

Ejeren af Glamsbjerg Maskin Center, Finn Banke, udtaler i en pressemeddelelse, at forsætter som selvstændig med anden forretning.

»Det har været af afgørende betydning for min be-slutning om at sælge, at selskabet videreføres af en stærk koncern som Semler Gruppen. Det er en fremtidssikret løsning for både virksomheden og medarbejderne,« udtaler Finn Banke.

Når overtagelsen er gennemført pr. 1. august 2016, varetager Semler Agro A/S John Deere landbrugsmaskine forhandling i Nord-, Midt-Øst, Syd- & Sønderjylland, Fyn, Langeland, Sjælland og Bornholm.

Derudover varetager Semler Agro A/S forhandlingen af John Deere HavePark i Nord-, Midt-Øst-, og Syd- & Sønderjylland samt John Deere GOLF forhandlingen i hele Jylland samt på Fyn.

Semler Agro udspringer af Semler, som tidligere har været mest kendt for importen af Audi og BMW. Semler har en vision om at skabe en konsolidering af maskinhandlen, så de enkelte maskinforretninger bliver bedre til at servicere de stadigt mere specialiserede landbrug.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.