Grønne rundballepressere har fået variabelt kammer

Med nyhederne har John Deere på to år udskiftet alle modeller inden for producentens ballepressere.

John Deere har introduceret en ny serie rundballepressere med variabelt kammer som arvtagere efter 800- og 900-serien.

De er ifølge John Deere beregnet til at arbejde med afgrøder under alle forhold, både under fugtige og meget tørre forhold, hvilket giver landmænd og maskinstationer en større fleksibilitet.

Mere præcist handler det om en hel række modeller, nemlig ballepresserne V451G, V451M/V461M og V451R/V461R/C451R/C461R.

V451G er bedst til tørre afgrøder og kan håndtere varierende mængder - fra lav til mellem - hvor det primære fokus er at producere velformede baller så hurtigt som muligt. Maskinen er udstyret med en ekstra kraftig svejset ramme og et indføringssystem med en opsamlings- og inline-snegl med stor diameter.

Ballepresserne V451M og V461M til flere forskellige afgrøder er ideel til ensartede mængder i mellemklassen eller travle perioder, hvor der er behov for en daglig hurtig og effektiv indsats. Standard faldbunden er udstyret med en parallellogramformet mekanisme og er den bredeste på markedet. Det gør det muligt for føreren at klare tilstopninger med det samme fra traktorens kabine.

Videre er høj presningsgrad, høj kvalitet og de bedste specifikationer ifølge John Deere nogle af de vigtigste kendetegn for modellerne V451R og V461R, som er udviklet med henblik på at kunne opfylde de høje effektivitetskrav, som maskinstationer og større brug stiller. De kan producere mere end 120 baller i timen.

»Med de nye pressere med variabelt kammer har vi fået udskiftet alle modeller inden for John Deere ballepressere inden for de seneste to år«, siger Philipp Ostermann, marketingchef på fabrikken i Arc-lès-Gray i Frankrig.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.