Her er New Hollands nye traktorer

New Holland har præsenteret opgraderet T5 og T6.

New Hollands T6-serie er nu blevet opgraderet. Det afslørede firmaet, der er ejet af CNH Industrials, på et pressemøde tirsdag aften i Frankrig, hvor Landbrugsavisen.dk var til stede.

Serien, som historisk set er meget vigtig for New Holland og især er velegnet hos mindre og mellemstore landbrug, og eksempelvis kvægbrug, har nu fået ny motorteknologi, så den lever op til  Stage IV/tier 4 final - og altså har en bedre brændstoføkonomi.

De fem modeller er med firecylindret motor. Dertil er der en model med seks cylindre. Alle seks modeller kan fås med motorer, der yder 125 til 175 hestekræfter.

Akselafstanden vil være den samme på alle modeller, 2642 mm. Tidligere var det kun de seks cylindrede modeller, der havde denne afstand, mens de fircylindrede havde en kortere afstand.

Dieseltanken er på 230 liter - og serien har en opgraderet terra-glide forakselaffjedring.

Der er som standard Isobus class II, mens Isobus class III vil kunne vælges som ekstraudstyr. Her kan redskaber overtage styringen af traktoren, eks. en presser.

Serien har en LED-lyspakke med op til 16 lygter. Det er en kraftig forbedring i forhold til tidligere.

Også opgradret T5

T5 - der har været en bestseller på mange markeder i Europa - er ligeledes opgraderet. Den er også opgraderet på motorsiden til Stage IV/ tier 4 final.

Den vil fortsat have den velkendte electro command transmission. Men den får nu auto mark- og auto vej-mode, hvor traktoren selv skifter gear. Nu er der også mulighed for krybegear.

Kunden får mulighed for at vælge heavy duty foraksel. Det er en fordel, hvis traktoren skal køre meget med frontlæsser.

Der vil være et højere moment, op til 24 procent ekstra.

Stylingen er ændret, så den ligner de resterende nye New Holland-serier.

Den får affjedret foraksel og mulighed for ekstra lyspakke med otte LED-lygter. Der er også mulighed for 200 grader vinduesvisker.

Isobus class II kommer på T5.

T5 vil desuden have forbedrede muligheder i joystick på armlæn, så du kan styre transmissionen derfra.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.