Innovativ wrap-metode til rundballer kommer til Danmark

Tama har i samarbejde med John Deere produceret et helt specielt produkt - B-wrap, der både binder og beskytter rundballer mod vejret, og nu kommer produktet til Danmark.

Tama laver allerede netwrap og snor til rund- og firkantballer, og nu har Tama lanceret B-wrap i samarbejde med John Deere. Produktet har længe været på markedet i USA, og landmænd benytter det flittigt i deres John Deere-pressere. Nu vil Tama lancere B-wrap for danskerne og de skandinaviske lande.

B-wrappen er et vandtæt materiale, hvor vand kan komme ud men ikke ind. Derfor bliver rundballen beskyttet mod både regn og sne, men bevarer stadig sin friskhed, og bliver holdt bedre sammen.

»Vi glæder os rigtig meget til at lancere produktet i Skandinavien, der er påvirket af hårde vintre, hvor meget hø og halm bliver spildt på grund af vejret. Derfor ser vi et stærkt potentiale med B-wrap, og vi har også allerede fået vores første ordrer fra Skandinavien,« siger Ran Agayof, produktchef hos Tama.

Virker kun til John Deere

Da B-wrap er udviklet i samarbejde med John Deere vil det derfor kun passe i de grønne maskiner. Det har fungeret godt i USA, men monopolet vil begrænse salget i de europæiske lande.

»Vi må indrømme, at det bliver en begrænsning, men det er op til John Deere, om man har lyst til at opgive dets licens og ligge planerne ud til andre firmaer. Vi må se, hvad der sker. Lige nu er det dog kun landmænd med John Deere pressere, der kan benytte sig af vores B-wrap,« siger Ran Agayof.

Indtil videre kan John Deeres 8000- og 9000-serie pressere benytte sig af det nye specielle wrap fra Tama.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.