John Deere starter produktionen af 6M-serien

Fra og med i sidste uge bliver hele John Deeres 6M serie nu leveret med forbedret motor og opgraderinger for komforten.

I dag kan John Deere-fabrikken i sydtyske Mannheim offentliggøre, at deres 6M-serie – der også bliver produceret på fabrikken - er begyndt produktion.

"Vi startede produktionen af de nye traktorer i sidste uge, og alle 6M, der kommer ud af frabrikken, vil nu have de nye forbedringer," siger product marketing manager Javier Fernandez på et pressemøde, hvor også Landbrugsavisen.dk deltager, inviteret af John Deere.

Opgraderingen i traktorerne giver nu 6M-modellerne en seks-cylinder motor, der overholder Tier IV emissionskravene og benytter Ad-Blue. Traktorerne bliver desuden leveret med et nyt elektronisk joystick, mekanisk førerhus affjedring og John Deeres CommandQuad Plus-transmission.

"Det elektriske joystick vil give en højere komfort for landmanden. Fra A-E, hvor D og E gearene bruges på landevejskørsel for at gøre det nemmere i rundkørsler og i lyskryds. Som en del af komforten introducerer vi et nyt førerhus, der er mekanisk for at give en blødere og rare kørsel. Til sidst fås traktoren nu med vores CommandQuad Plus," forklarer Manageren. 

Forbedringerne på 6M blev offentliggjort allerede på Agritechnica i november. Som vi skrev om i artiklen her. 

Den nye motor har en kombination af partikelfilter (DPF) samt Ad-Blue for at sænke dieselforbruget i motoren. Derudover har de nye motorer dobbelt turbo for at gøre traktoren mere følsom, så den kan accelerere hurtigere i for eksempel lyskryds eller i rundkørsler.  

"Det har taget lang tid at udvikle vores motor, så den lever op til kravet, men nu har vi kombineret et partikelfilter med Ad-Blue og en SCR-katalysator for at holde dieselforbruget nede samt holde Ad-Blue-forbrændingen nede. Forbrændingen ligger på mellem 2-3. Dette lave niveau kan kun holdes nede, hvis man kombinerer DPF og Ad-Blue," fortæller Javier Fernandez. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.