Krampe på krogen

Den tyske vognproducent har nu solgt over 100 kroghejsevogne med nyt, hollandsk system.

Siden slutningen af 2014 har den tyske vognproducent, Krampe, anvendt et hollandsk kroghejsesystem på producentens kroghejsevogne. Indtil videre er der nu solgt over 100 eksemplarer af kroghejsevognene, og erfaringerne er gode.

Ifølge en pressemeddelelse fra Krampe kommer kroghejsesystemet fra den hollandske leverandør, VDL, og det har været en gevinst for Krampe, der nu tilbyder kroghejsevogne med op til 26 ton last på landevejene og en løftekapacitet på op til 30 ton. Krogen kan klare containere, der er op til otte meter lange.

Vognene er blevet solgt på primært de europæiske markeder, men også til Japan, hvor man har fået øjnene op for de tyske vognes erfaringsvise lange holdbarhed.

Ifølge Krampe går tendensen mod større og mere komplekse kroghejsevogne med stor kapacitet, men også komfort, nem betjening og sikkerhed. Krampe vognene bygges ofte efter særlige kundeønsker.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.