Kverneland skød genvej til selvkørende sprøjte

Den nye selvkørende Kverneland iXdrive med chassis fra italienske Maxxotti er nu aktuel i Danmark

Den nye selvkørende Kverneland iXdrive blev vist ved flere velbesøgte demoer rundt i landet i sidste uge og har dermed haft sin officielle debut på det danske marked, efter at den blev vist første gang på Agritechnica i 2015.

Kverneland har så at sige skudt genvej, da chassis’et er indkøbt hos italienske Mazzotti, mens motoren er fra Perkins, og kabinen er den nyeste kategori 4 kabine fra Claas. Men alt det sprøjtetekniske - det er egne Kverneland-varer. Og hele herligheden er samlet på Kvernelands fabrik i Holland.

»Kverneland er jo ikke det største sprøjtemærke, men med den her får vi demonstreret, at vi vil noget med det,« siger produktchef hos Kverneland, Jesper Svendsen, der fremhæver, at udstyrsniveauet er højt med blandt andet Boomguide, altså automatisk bomstyring og iXclean, som er et fuldautomatisk vaskeprogram, hvor alle funktioner kan klares fra kabinen, og som også har integreret det nye bomcirkulationssystem, iXflow.

En sønderjysk landmand har allerede bestilt et eksemplar.

Læs mere om den nye selvkørende Kverneland-sprøjte i den trykte udgave af LandbrugsAvisen på torsdag 29. juni.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.