Landmand vinder pris for intelligent traktor

Den intelligente traktor Robotti vinder innovationsprisen til årets Vækstkonference.

Selskabet Agro Intelligence har udviklet den selvkørende markmaskine Robotti. 

Direktør og medejer Ole Green modtager innovationsprisen, der uddeles Vækst 16, som afholdes af LandbrugsMedierne fredag, og vinder også en stand på messen Agromek til november. 

"Det er en fornøjelse at være her, og tak for den konstruktive feedback jeg har fået. Tak til konkurrenterne, det var nogle spændende indlæg, I præsenterede," siger Ole Green.

Han har netop pitchet idéen for et dommerpanel bestående af direktør Lars Visbech, Agro Business Park, direktør Allan Pedersen, Dansk Agroindustri og projektchef Mogens Nielsen, Yara.

"Alle nominerede er virkelig aktuelle, og alle tre rammer er højaktuelle i forhold til de problemer, de tackler med deres produkter," siger dommer og direktør i Agro Business Park Lars Visbech. 

præcisionslandbrug

Nyhedsværdien ved Robotti er dens evne til at håndtere flere forskellige opgaver som jordbearbejdning, plantepleje og høst.

Video: Stort sågrej - Case 620 med bæltetræk og 12 meter diskharveMark Mandag 21. marts 2016 · 14:07

Sensorer og avanceret programmering gør den ekstrem præcis og i stand til at bruge store mængder data.

"En maskinstation vil kunne få en kapacitetsforøgelse på otte procent, fordi man kunne effektivisere arbejdet," siger Ole Green. 

Han er uddannet landmand og har drevet et større areal markbrug ved Ringkøbing, men har nu kun 20 hektar tilbage på sin egen gård. I stedet har han fokus primært rettet mod Agro Intelligence. 

De nominerede 

Robotti var oppe i mod Farrowtech samt Fieldsense fra Ceptu.

Farrowtech er et avanceret system til overvågning i farestalden. De håber ved at kunne redde en pattegris ved hver faring og dermed nedsætte pattegrisdødeligheden.

Fieldsense gør satelitbilleder tilgængelige på landmandens mobiltelefon eller computer. På den måde kan virus eller skadedyr opdages før de gør yderligere skade. 

Mere om temaet

Faktaboks

Derfor:

Robotti tager et skridt videre og kombinerer den selvkørende maskine med evnen til at håndtere store datamængder. Måske fremtidens markmaskine.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu