Maskinland fordobler sit salgsteam

»Vi tror på fremtiden,« siger ejerne af Maskinland A/S i Grindsted og Outrup.

Maskinland A/S, der forhandler maskiner fra afdelinger i Grindsted og Vittarp ved Outrup med hovedvægt på Claas, har fordoblet sit salgsteam fra to til fire personer. Det oplyser John Kristensen, der er en af de fire ejere bag firmaet.

»Brian Larsen, som også er medejer, og jeg har været alene om salget hidtil, men vi har tit været pressede af andre opgaver, og vi må erkende, at for at være på forkant i fremtiden, stilles der stadig større krav til rådgivning, opfølgning - samt naturligvis optimal service,« siger John Kristensen.

Claas-erfaring

De to nye sælgere er Brian Sandfeld og John Haagensen.

Brian Sandfeld var tidligere ansat som montør på værkstedet i Vittarp, hvor han hovedsagelig har arbejdet med Claas-produkter. Han vil primært køre i området fra Varde mod Skjern.

John Haagensen har flere års erfaring med salg af landbrugsmaskiner ved først Maskinpartner og senest Brørup Traktor & Maskincenter. John er bosat i Brørup og vil primært køre i området omkring Brørup og op imod Grindsted.

Desuden har Maskinland ansat Ulrik Flensborg på reservedele i Vittarp. Ulrik har også flere prs erfaring med Claas-mærket og kommer fra en stilling som værkfører ved Vinderup Maskinforretning.

Med i fremtiden

»Udvidelsen er et tegn på, at vi tror på fremtiden for landbruget og vores virksomhed. Strukturændringer i landbruget vil give færre, men større maskinhandlere. Dem satser vi på at være imellem, uanset hvem der importerer Claas i fremtiden,« siger John Kristensen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.