Massey Ferguson viser græsudstyr i marken

Agco Danmark holder i næste uge to demo’er med Massey Fergusons græsudstyr.

Når Agco Danmark i næste uge holder to markdemo’er, den ene ved Støvring i Nordjylland og den anden ved Brørup i det syddanske, bliver det med et bredt udvalg af Massey Fergusons nyeste græsudstyr.

»Det er en hel ny produktgren for os, og vi kommer med cirka to enheder af hver produktgruppe indenfor skårlæggere, høvendere og river. Derudover vil der være en Massey Ferguson storballepresser og et bredt udvalg af Massey Ferguson traktorer«, siger produktchef Bo Moisen fra Agco Danmark.

Den første af demo’erne finder sted tirsdag 26. september hos en lokal mælkeproducent nord for Støvring, nærmere bestemt på Ferslevvej 15A ved Svenstrup fra kl. 10 til cirka 15. På samme tidspunkt, men torsdag 28. september bliver arrangementet gentaget hos Gamst Maskinstation på Grønnevej 2, Brørup ved Vejen.

Blandt maskinerne er en liftophængt butterfly-skårlægger med crimper i kombination med frontmonteret skårlægger, en liftophængt skårlægger med crimper, en bugseret to-rotor rive med centerskår, en liftophængt enkeltrotor-rive, en bugseret vender og en liftophængt vender samt en storballepresser.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.