New Holland satser på ny transmission med dobbeltkobling

Dynamic Command benytter dobbeltkobling for at give lynhurtigt gearskift og lanceres i første omgang lanceres til T6-serien.

New Hollan har på fabrikken i Italien udviklet en ny semipowershift-transmission med otte trins powershift og tre områdegear. De 24 gear er der ikke noget spændende i som sådan, men Dynamic Command, som New Holland kalder den nye model, benytter en teknologi bestående af dobbeltkoblinger, når der skal skiftes gear i transmissionen.

Det betyder flere ting, men frem for alt et hurtigt skifte af gearene samt mindre effekttab under selve skiftet, da det næste gear allerede er i indgreb i transmissionen, inden man skifter.

To aksler

Det bærende i transmissionen er de to aksler, hvor henholdsvis de lige og ulige gear ligger på hver sin aksel.

Til hver aksel hører en kobling - deraf navnet dobbeltkobling - og mens den ene aksel er den trækkende aksel, så sættes næste gear i indgreb på den anden aksel. Derfor består skiftet mellem to gear kun af en simpel kobling, som lynhurtigt kobler til, mens koblingen på den anden aksel kobler ud.

Med den nye transmission følger nogle ekstra features så som Smart Range Shift, hvor transmissionen altid finder det korrekte gear, når man skifter gruppegear. Med Brak to Clutch kan bremsepedalen fungere som kobling, når man holder i for eksempel et lyskryds, og via en autoskifte-funktion kan du lade traktoren styre gearskiftet helt automatisk - og med en såkaldt kickdown-funktion indbygget, så du altid kan geare ned ved behov. Det sker ved at træde speederen helt i bund.

Springer over den mindste

T6 i Dynamic Command med den trinløse transmission kommer til fire ud af de i alt fem modeller i T6-serien. Den mindste model, TT6.125, fås kun i den mere enkle Eletro Command-variant, men T6.145, T6.155, T6.165 og T6.175 fås såvel som i Dynamic Command som i Auto- og Electro Command.

Hvis du vælger den nye dobbelkoblingstransmission kan du tillige vælge mellem to udgaver af armlænskonsollet i traktoren. Den har mekanisk-betjente hydraulikudtag, den anden har elektronisk betjente udtag.

New Holland T6 Dynamic Command kan i øvrigt fås med isobus-class 3 kompatibilitet, så redskabet kan overtage styringen af traktoren og dens funktioner.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.