Ny Zetor til de mindre gårde og fritidsbrug

Zetor lancerer Zetor Major HS med PowerShift og PowerShuttle.

Zetor Major blev introduceret i 2013 i to modeller med Deutz-motor og henholdsvis 61 eller 76 hestekræfter. En enkel traktor med rummelig kabine, bliver den solgt på.

Nu lanceres den med PowerShift i stedet for den oprindelige mekaniske gearkasse.

Med en ny Zetor Major HS fås Major serien nu både med en mekanisk 12+12 gearkasse og en version med 2-trins PowerShift, så gearantallet når op på 24+12.

Zetor har også benyttet lejligheden til at opgradere den nye variant med PowerShuttle – koblingsfrit vendegear – og transmissionen på den nye model sikrer ydermere en tophastighed på 40 km/h.

Også kabinen i den nye Major HS har fået en kærlig hånd. Rattet er blevet multijusterbart, instrumentpanelet er opdateret og et nyt komfortsæde, der kan drejes horisontalt, er blandt de forbedringer, der er med til at give Major HS et løft i forhold til basismodellen, der nu hedder Major Cl.

Endnu mere populær i hele Norden

Begejstret høsthjælp: Det er en kanon maskine - sluger virkelig noget rødsvingelMark 20. juli · 14:19

Den danske importør HCP Danmark leverer Zetortraktorer via uafhængige forhandlere til kunder i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

I en pressemeddelelse siger Martin Hansen fra importøren, at Majorserien med den nye PowerShift-model og 40 km/h transmission vil blive endnu mere populær hos kunderne end hidtil.

»Vi har mange mindre gårde og fritidsbrug i hele Norden, der sagtens kan ”nøjes” med en Major. Den kan køres af alle og er god med frontlæsser, så den tilfredsstiller manges behov.«

Liften løfter 3.300 kg og dieseltanken rummer 120 l, så en dags pløjning er ikke et problem, melder han.

Zetor Major HS forventes på markedet i Norden til maj.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu