Pöttinger passer på dyrelivet

Op til Agritechnica har Pöttinger opnået en sølvmedalje for SensoSafe, der kan redde livet for masser af rådyrkid.

Hvert år sker det, at masser af rådyrkid mister livet, når de ligger i det høje græs og bliver kørt over af en skårlægger. Og ud over at dyret mister livet, forurener det også afgrøden.

Det har man nu fundet en løsning på hos østrigske Pöttinger, som op til dette års Agritechnica har opnået sølvmedalje for fænomenet SensoSafe.

Det går ud på, at man forrest på skårlæggeren har anbragt en bom med en række fotosensorer og LED-lys. Og hvis sensorerne opdager et dyr ligger i græsset sender de besked til maskinen, som omgående hæver skårlæggeren, hvadenten det er frontskårlæggeren eller skårlæggeren på en af siderne.

Thise-direktør: Vi skal tilføre mælken ekstra værdi (korrigeret) 24. september · 08:39

»Det er noget helt unikt, som andre næppe har. Systemet reagerer slet og ret på farven brun«, sagde salgschef for Vesteuropa og Afrika, Sven Niels, Pöttinger, da han i går forklarede om systemet under Agritechnica Preview i Hannover.

Dermed er også sagt, at systemet ikke er helt ufejlbarligt, da det også vil reagere på noget andet brunt end netop dyr.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu