Redskabsproducent i knibe: Skal sælges

Den østrigske producent Vogel & Noot er insolvent, og virksomheden kan ikke rekonstrueres. Der er flere interesserede købere.

I udenlandske medier har rygterne svirret i nogen tid - at den østrigske redskabsproducent Vogel & Noot er insolvent. Der har været tale om at rekonstruere virksomheden, men det har indtil videre ikke vist sig muligt. Derfor skal virksomheden nu sælges.

Det skriver det tyske landbrugsmedie Agrartechnik, som også antyder, at der er flere interesserede købere inde i billedet, men hvilke købere, det drejer sig om, er ikke offentliggjort.

Under alle omstændigheder handler det ifølge en pressemeddelelse fra Vogel & Noot nu om at sikre virksomhedens fremtid i en eller anden form, så flest muligt af de 110 ansatte kan beholde deres job. Ifølge Agrartechnik skyldes virksomhedens økonomiske problemer, at ordrerne er blevet færre, og at salget især er gået tilbage på eksportmarkederne. De ansatte har ikke fået deres løn i sommer.

Vogel & Noot blev grundlagt i 1872.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.