Så er den her: Den selvkørende rundballepresser

Amerikanske Vermeer har netop demonstreret en prototyper og lover maskinen klar til salg i 2019.

Den ligner en kloning mellem en plænetraktor af zero-turn-typen og en ballepresser. Og det er mere eller mindre også, hvad Vermeer ZR5 er: En selvkørende rundballepresser med frit ophængte forhjul og en kabine med direkte udsyn ned i skåret på vej ind i presser-pickuppen.

En prototype er netop blevet vist frem på et amerikansk landbrugsshow. Prototypen har en række finesser og automatik ombord, blandt andet et avanceret system til at justere ballestørrelse og -densitet på basis af målinger på afgrødeflowet.

Hurtigere og billigere

De frit ophængte forhjul giver ekstrem god manøvredygtig på marken, men bliver styrbare ved vejkørsel med 50 km/t.

Vermeer har intet oplyst om kapaciteten, men automatikken i kombination med den gode manøvredygtighed må give høj kapacitet ift. en traktor med en bugseret presser - og antageligt alt i alt også være en billigere måde at presse på, bortset fra at maskinen jo kun kan løse én opgave: at presse rundballer.

Krone skrottede en lignede idé for omkring ti år siden, men amerikanske Vermeer vil bruge næste år på yderligere test, inden maskinen sættes i produktion til forventet levering i 2019.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.