Sådan et gylletræk har du aldrig set: Xerion med tank på ladet

For første gang har en dansk maskinstation investeret i en Claas Xerion Saddle Trac med en Zunhammer gylleopbygning på ladet.

I den kommende uge ruller et specielt gylletræk ud på markerne i det Nordjyske. Ørvad Maskinstation har investeret i en helt ny Claas Xerion 4000 Saddle Trac fra Almas Agro. Den 435 hestes stærke traktor er udstyret med en Zunhammer gylletank på ladet, og det er første gang det ses i Danmark.

Saddle Trac-udgaven af Xerion’en betyder, at kabinen sidder helt fremme på traktoren. Det giver plads til Zunhammer-tanken, der er på 16 kubikmeter. Traktoren har permanent firehjulstræk og skal foruden tanken blandt andet trække en 12 meter græsnedfælder.

Set på Youtube

Det hele startede med et klip, som Kenneth Jensen – søn af Kurt Jensen den ene medejer af Ørvad Maskinstation – havde set på Youtube.

Svinenoteringen stiger igen Svin · Økonomi 30. juni · 13:48

Herefter tog virksomheden kontakt til Mads Christiansen hos Almas Agro, hvor han gik i gang med at opsøge information maskinkombinationen, som ikke hidtil er set på danske breddegrader. En tur til Tyskland for at se et eksemplar af sættet overbeviste Ørvad Maskinstation.

Maskinstationen forventer at udbringe 50.000 kubikmeter gylle med den nye Xerion, der også kan køre dogwalk for at minimere strukturskader i marken, oplyser Almas Agro.

Mærket Claas er ikke helt nyt for Kenneth og Kurt Jensen. Virksomheden har i forvejen erfaringer med både Jaguar finsnittere, Lexion mejetærskere og traktorer i de grønne farver.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvor meget fedt indeholder 1 liter skummetmælk?

  • 0,10%

  • 0,15%

  • 0,18%

  • 0,20%

Det var rigtigt

Det var forkert