Salg i Skandinavien trækker AGCO-resultat op

AGCO sælger for marginalt mere på det europæiske marked i første kvartal af 2016.

AGCO oplever usikre salgstal i Europa. Regionale salgstal fra virksomheden viser, at de per 31. marts i år er 1,8 procent højere sammenlignet med første kvartal i 2015. 

Inden for den regionale inddeling Europa/Afrika/Mellemøsten er salget generelt steget med 4,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år. 
 
Mistede salgsaftaler i Tyskland, Storbritanien og Italien trækker tallene ned, mens et øget salg i Frankrig og Skandinavien stabiliserer det endelig resultat. 

Fald på verdensplan

AGCO producerer og distribuerer maskineri til landbruget. Et samlet salg på 1,6 mia. dollars, svarende til 10,6 mia. kr.  i det første kvartal i år gør, at AGCO ser et fald i deres salg på 8,4 procent sammenlignet med sidste år. 

I 2015 solgte AGCO for 1,7 mia. dollars, det vil sige 11,2 mia. kr., skriver de på deres hjemmeside. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.