Samson Agrolize tager på dyrskue med ny gyllevogn

Samson Agrolize ser frem til at høre kundernes mening på dyrskuerne.

Samson Agrolize deltager på fem dyrskuer landet over – alle med egen stand. Det er Roskilde Dyrskue, Det Sønderjyske Fællesskue, Det fynske Dyrskue, Hjørring Dyrskue og Landsskuet i Herning. På dyrksuerne ser man frem til møde nye og eksisterende kunder.

»Vi er åbne for ris og ros, så kom og fortæl os, hvad I synes. Er vi på rette vej, eller er der ting, der skal justeres?« spørger Henrik Kirketerp-Møller, Direktør, Samson Agrolize, i en udsendt pressemeddelelse.

Det er vigtigt for ham, at kunderne lærer Samson Agrolize rigtig godt at kende, og føler at Samson Agrolize er lydhør overfor forslag til forbedringer.

Med opbakning fra Samson Agro udstiller Samson Agrolize en ny gyllevogn på årets dyrskuer. Det er første gang, den vises frem. Op til Roskilde Dyrskue vil der blive afsløret flere detaljer om den nye vogn blandt andet på facebook og i landbrugsmedierne.

Medarbejderserstablen næsten på plads

Henrik Kirketerp-Møller har udvidet salgsstyrken med Distriktschef Torben Hehr Westergaard, der skal køre i Sydjylland, Fyn samt Sjælland og øerne. I forvejen kører Søren Hansen i Øst- og Nordjylland og Ulrik Villadsgaard i Vestjylland. Medarbejderstaben i Samson Agrolize er vokset pænt siden november, hvor firmaet blev lanceret.

Senest er Kresten Møller ansat som Teknisk Supporter i service. »Vi er ved at have medarbejderstaben på plads. Men vi søger stadig nogle stykker. Vi får brug for flere medarbejdere, når vi flytter ind i de nye lokaler. Men salg og service kører, som de skal«, siger Henrik Kirketerp-Møller.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.