Stor maskinstation konkurs: Medarbejdere overraskede

TA-Agro ved Hammel er gået konkurs.

Terp & Anbæk Maskinstation, forkortet TA-Agro, ved Hammel er gået konkurs.

Det kommer som en overraskelse for de 15-20 medarbejdere, beretter landbrugschef Bernt Villadsen, der er oplyst som kontaktperson.

»Det er mindst lige så nyt for mig som for alle andre medarbejdere,« siger Bernt Villadsen, som blot har været ansat i tre måneder.

Alle aftaler med landmænd er annulleret, oplyser han. Maskinstationen havde en bred vifte af opgaver inden for markbrug - og dertil udførtes der entreprenøropgaver.

Bernt Villadsen kender ikke til detaljerne bag konkursen, der kommer som et lyn fra en klar himmel for medarbejderne. Ejeren, Peter Bech, er ikke at træffe, fortæller Bernt Villadsen.

Maskinstation høster vinterraps - godt udbytte for en økologMark 19. juli · 11:24

Ta Agro A/S har haft en uabrudt række af overskud siden 2010: Samlet et overskud på 10 mio. kr. Sidste underskud var i 2008, som viste et minus på 2,8 mio. kr.

Egenkapitalandelen var dog tynd - på blot otte mio. kr., hvilket gav en egenkapitalandel på knap 13 procent. Normalt regner man en egenkapital på omkring 30 procent for solid.

Medarbejderne orienteres nærmere på et møde på mandag klokken 10.

Kuratoren har bedt Bernt Villadsen om at hjælpe med afviklingen af maskinstationen over de næste dage.

Maskinparken er primært leaset. For blot et halvt år siden, i oktober, indgik TA-Agro en aftale om operationel leasing af 14 traktorer.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu